Ung kvinde nedlagde næsten (lys)fyr

En 18 årig kvinde kørte mandag middag ind i et trafiklys i krydset ved banegården i Nykøbing.
– Kvinden har tilsyneladende mistet herredømmet og er kørt ind i trafiklyset og en styreboks til lyssignalerne i krydset, fortæller vagtchef hos politiet John Krohn.

Der var ingen personer, som kom til skade ved uheldet.
– Guldborgsund kommune har fået besked om, at der er sket en skade på trafiklyset, fortæller John Krohn.

For en måneds tid siden skete et lignende uheld i den modsatte side af krydset. Her mistede en 64-årig mand fra Nakskov herredømmet og påkørte og nedlagde et trafiklys inden han ramte ind i to parkerede biler på den lille parkeringsplads. Dette trafiklys er endnu ikke blev genetableret.

En 18-årig kvinde kørte mandag middag ind i et trafiklys i krydset ved banegården i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret