Ung mand angreb med peberspray og Rambo-kniv i Sydhavnen
På åben gade gik en 21-årig mand tidligere på ugen amok med peberspray og kniv i København.
En 21-årig mand erkendte fredag over for en dommer i København, at han onsdag eftermiddag gik amok på en anden person ud for en vandpibecafé i Frankrigsgade i Københavns sydhavn.
Omkring klokken 14 blændede han sin modstander med en peberspray og huggede derefter en Rambo-lignende kniv ind i den anden mands balle. Hugget var cirka otte centimeter langt og gik helt ind til bækkenet.
Derefter fortsatte den 21-årige med et hug i venstre flanke i nyrehøjde, som havde en længde på 6-8 centimeter. Efter dette hug faldt den forurettede til jorden, men det fik ikke manden til at stoppe.
I blindt raseri fortsatte han med at hugge ud med kniven cirka 10-15 gange mod offeret, der lå blændet på jorden.
Med sit venstre ben forsøgte offeret forgæves at holde den 21-årige på afstand med sit venstre ben. Det medførte to hug i benet.
Det ene var i baglåret, mens det andet hug perforerede offerets læg, så kniven satte sig fast, og gerningsmanden måtte vride den fri.
Den 21-årige forsvandt i første omgang fra stedet, men blev torsdag anholdt og fredag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Her erkendte han sig skyldig i sigtelsen om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og blev varetægtsfængslet i 13 dage. Motivet til knivstikkeriet er ikke oplyst.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde