En 19-årig mand er foreløbigt politiets bedste bud på en gerningsmand til skyderiet på Lundtoftegårdsvej i Lyngby tirsdag aften.
Han blev anholdt kort efter fire mænd blev ramt af skud, mens gerningsmændene stak af i en sort BMW.
- Vi har anholdt den 19-årige i København, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige med sikkerhed, om han har med selve skyderiet at gøre. Han er ved at blive afhørt, og vi vil så tage stilling til, om han skal løslades eller fremstilles i grundlovsforhør, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.
Politiet kender den anholdte "i periferien af bandemiljøet i København", mens ofrene ifølge Ritzaus oplysninger ikke har tilknytning til nogle af de kendte bandegrupperinger.
De tre ofre blev ramt af skud i hhv. ballen, hoften og foden, mens den fjerde mand slap med et strejfskud i låret.
De ca. 10 skud fra et 9mm-våben blev affyret af to-tre gerningsmand, oplyser politiet og ramte ud over de fire mænd også en parkeret bil foran det 14. etagers boligbyggeri.
Efter skyderiet stimlede en større gruppe unge sammen ved gerningsstedet, og der opstod slagsmål i den ophidsede stemning. Politiet anholdt i den forbindelse flere unge for gadeuorden, men de er onsdag alle løsladt igen.
Det er fortsat uklart, hvad der kan have motiveret skyderiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde