UNG MAND ANHOLDT FOR VOLD, TVANG OG TRUSLER MOD EKSKÆRESTE OG BEKENDT
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Manden blev anholdt tirsdag formiddag og sigtes for flere tilfælde af vold og trusler over flere år forskellige steder på Falster.
En 25-årig mand fra lokalområdet bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing i en omfattende sag om forskellige former for vold og trusler mod sin kvindelige ekskæreste og en mandlig bekendt.
Manden blev anholdt tirsdag formiddag, og ifølge anklager Tina Susanne Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er han blandt andet sigtet for vold, trusler og psykisk vold mod sin ekskæreste begået over en periode på flere år forskellige steder på Falster.
Desuden er han sigtet for vold, ulovlig tvang og trusler mod en bekendt. Her skulle der være tale om et enkeltstående tilfælde.
Tina Susanne Nielsen ønsker ikke at oplyse mere om sagen på nuværende tidspunkt, da efterforskningen stadig er på et tidligt stadie, og man vil begære lukkede døre ved grundlovsforhøret, hvilket vil sige, at offentligheden kun vil kunne få lov at høre sigtelsen, men eksempelvis ikke må høre den sigtedes forklaring.
Det vides ikke, hvordan den 25-årige stiller sig til sigtelserne mod ham. Anklageren ønsker ikke at oplyse, om manden er kendt af politiet i forvejen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker