Ung mand anholdt for voldtægtsforsøg

Da en kvinde var ude at lufte sin hund på stranden ved Fredericia, blev hun pludseligt grebet bagfra af en mand, som hun kort forinden havde snakket lidt med.

Det lykkedes hende dog at vriste sig fri og løbe fra stedet.

Politiet betragter overfaldet som et voldtægtsforsøg og har nu anholdt en 21-årig mand. Vidner havde bemærket manden i området og kunne derfor hjælpe efterforskerne med at finde frem til ham.

Det var søndag morgen, at kvinden blev overfaldet, da hun var på vej op ad en trappe fra stranden. Den mistænkte kommer i grundlovsforhør mandag ved Retten i Kolding.

Manden har ifølge politiet tidligere forsøgt at tiltvinge sig sex med kvinder.

/ritzau/

Ung mand kræves fængslet for voldtægtsforsøg, efter at kvinde blev grebet bagfra. Han har ifølge politiet tidligere forsøgt at tiltvinge sig sex med kvinder.

Offentliggjort Sidst opdateret