Ung mand bevidstløs af fælgrens
Foto: Margit Olsen
Margit Olsen
En ung mand måtte torsdag en tur på sygehuset efter at have drukket fælgrens.
En 23-årig mand måtte sent i går eftermiddag en tur på sygehuset efter at have drukket fælgrens. Politiet blev opmærksom på episoden, da Falck klokken 17.45 bad om assistance til personalet i den ambulance, der var på vej med manden fra et sted på Lille Slemmingevej uden for Sakskøbing, hvor han var blevet hentet. Ifølge Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing blev politiet tilkaldt, fordi man af erfaring ved, at personer, der har drukket fælgrens kan være temmelig aggressive eller usamarbejdsvillige, når de vågner op.
Den 23-årige vågnede først op efter ankomsten til skadestuen, og som ventet var han til at begynde med ikke særligt samarbejdsvillig. Det lykkedes dog at få ham til at falde til ro igen, fortæller Arne Holdensen og advarer samtidig kraftigt mod at drikke fælgrens, der selvsagt ikke er skabt til at blive drukket.
I maj blev tre teenagedrenge fundet bevidstløse på Døllefjelde-markedet efter at have indtaget stoffet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde