En mand i 20'erne fik natten til tirsdag en hård medfart, da fem personer dukkede op på Egegårdsvej i Rødovre og bortførte ham i en sort Opel.
Offeret blev både slået og stukket to gange med kniv, men er ifølge vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen nu uden for livsfare.
- Vi ved endnu ikke, hvorfor manden blev opsøgt, siger Steen Ørskov Larsen.
Politiet fik en anmeldelse om, at en mand var blevet slået med en stegepande. De ankom kort efter klokken halv fire til Egegårdsvej.
- Men da patruljen kommer frem, er der i det samme en bil, der kører fra stedet, hvor det viser sig, at to af gerningsmændene og den forurettede er i, siger Steen Ørskov Larsen.
Politiet satte efter bilen, og der udviklede sig en længere biljagt i Storkøbenhavn, før flugtbilen ramte to patruljevogne.
I flugtbilen blev to mænd anholdt, mens to andre blev anholdt på selve overfaldsadressen.
Offeret havde ud over knivskader flænger i hovedet og mulige brud på kæbe og ribben.
En betjent er kommet lettere til skade i sammenstødet mellem flugtbilen og en patruljevogn.
Statsadvokaten skal nu undersøge politiets fremfærd under biljagten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned