Ung mand blev trampet og slået i ansigtet
En 29-årig mand fra Grenaa er mistænkt for at have trampet på og slået en 22-årig mand flere gange i hovedet. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox/arkiv
En 29-årig mand fra Djursland er sigtet for grov vold efter en episode i Grenaa tirsdag.
En 29-årig mand fra Grenaa er mistænkt for at have trampet på og slået en 22-årig mand flere gange i hovedet.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Episoden fandt sted tirsdag klokken 12.16 på Violskrænten.
Den 29-årige blev onsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for grov vold. Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det vides ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen, men kendelsen blev ikke kæret.
Offeret fik flere skader i ansigtet, men han ønskede ikke at blive behandlet på sygehuset, oplyser politiet.
Efter overfaldet kørte den sigtede væk fra stedet. Betjentene stoppede bilen og fik kontakt til den 29-årige.
Han var forpustet og havde blod på hånd og arm. Han blev derfor anholdt på stedet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde