Ung mand døde efter fald fra vindue på 4. sal
Københavns Politi undersøger årsag til ulykke på Frederiksberg. 22-årig var gæst ved sammenkomst.
En mand på 22 år mistede livet natten til søndag, da han faldt ud af et vindue i en lejlighed på Frederiksberg. Det oplyser politiet til TV 2 Kosmopol.
Ulykken skete på Sankt Thomas Allé. I lejligheden var der, hvad politiet betegner som et "privat arrangement", og den 22-årige mand var gæst, oplyser vagtchefen ved Københavns Politi til Ritzau.
- Intet tyder på selvmord eller på et kriminelt forhold, siger vagtchef Jonathan Wald søndag formiddag om politiets foreløbige konklusioner.
- Det er en tragisk ulykke, tilføjer han.
- Det er politiets opgave at klarlægge hændelsesforløbet så godt som muligt, siger vagtchefen.
Blandt andet undersøges det, om den unge mand lænede sig mod et vindue, som ikke var haspet.
Ulykken blev anmeldt klokken 00.21.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde