Ung mand dømt for livsfarligt skyderi i Horsens
En ung mand har tilstået, at han sidste år affyrede en serie skud i Horsens, og torsdag har retten fundet ham skyldig i drabsforsøg.
Straffen til den 21-årige Raid Raouf er fastsat til fængsel i syv år og seks måneder, skriver Horsens Folkeblad.
Opgøret fandt sted i maj sidste år. På Tordenskjoldsgade affyrede Raouf syv skud mod en bil med tre personer i.
En af mændene i bilen blev såret af skud i halsen og var en overgang i livsfare.
Den nu dømte sad i en sort bil, som umiddelbart efter skyderiet blev set køre væk.
Han blev anholdt nogle dage efter, og i grundlovsforhøret erkendte han at have affyret flere skud fra en ni mm pistol, men dengang afviste han, at han skød for at dræbe.
Politiet har anset skyderiet for at være led i et opgør mellem to kriminelle grupper i Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker