Ung mand dør af sine kvæstelser efter knivstikkeri i Aarhus
Østjyllands Politi søger vidner, der har været i nærheden af Ryhavevej onsdag aften, eller som har set personer flygte fra stedet (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Den unge mand døde på sygehuset onsdag aften. Politiet efterlyser to mænd, som er set ved gerningsstedet.
En ung mand er afgået ved døden efter at være blevet stukket med en kniv i det vestlige Aarhus onsdag aften.
Manden døde på Aarhus Universitetshospital senere på aftenen.
Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov tidligt torsdag morgen.
- Han er ikke endeligt identificeret, og de pårørende er derfor ikke underrettet, siger han.
Vagtchefen tilføjer, at politiet af hensyn til den videre efterforskning ikke har flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.
Knivstikkeriet fandt sted onsdag omkring klokken 19.30 på Ryhavevej i Aarhus Vest.
Vidner har fortalt politiet, at de så to mænd flygte fra stedet.
Den ene beskrives som 18-19 år gammel og af anden etnisk herkomst. Han er omkring 175-180 centimeter høj og havde mørke bukser og en sort jakke af mærket Peak Performance på.
Den anden mand beskrives som værende af anden etnisk herkomst og omkring 155-170 centimeter høj.
To andre personer er også sat i forbindelse med knivstikkeriet.
Politiet søger fortsat flere vidner, der har været i nærheden af Ryhavevej onsdag aften, eller som har set personer flygte fra stedet.
Østjyllands Politi kan kontaktes på 114.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker