Ung mand dræbt i morgentrafik

I en voldsom trafikulykke tidligt fredag morgen stødte to biler frontalt sammen nær Skanderborg. Ulykken var så alvorlig, at en 18-årig mand fra Silkeborg døde på stedet.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at ulykken skete på Skanderborgvej på vej mod Ry. Den 18-åriges personbil stødte af ukendte årsager sammen med en modkørende varevogn, hvis fører - en 30-årig mand - slap uden livstruende kvæstelser.

Politiet skal nu afhøre vidner for at fastslå, hvorfor ulykken skete.

/ritzau/

En trafikulykke ved Skanderborg har kostet en 18-årig mand livet. I bil stødte han frontalt sammen med en modkørende.

Offentliggjort Sidst opdateret