Ung mand dræbt, ved bilulykke i Fårevejle

Det gik helt galt, da en bil med fire unge mennesker kørte gennem en skarp kurve på Ordrupvej i Fårevejle vest for Holbæk.

Den 21-årige mand bag rattet mistede herredømmet over bilen og blev dræbt, da bilen forulykkede ved 23-tiden onsdag aften.

Tre passagerer i bilen blev kvæstet, de to af dem alvorligt, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands politi.

Der var ingen andre vidner til soloulykken, så politiet kan ikke sige noget om årsagen, men bilinspektører var fra tidligt torsdag på arbejde på stedet.

/ritzau/

Ung mand mistede herredømmet over sin bil en vejkurve og blev dræbt. To af tre passagerer blev livsfarligt kvæstet.

Offentliggjort Sidst opdateret