Politiet har anholdt endnu mand i sagen om et mislykket bankrøveri i Slagelse, hvor betjente skød efter de flygtende røvere.
Den unge mand fremstilles i et grundlovsforhør onsdag, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Det er en mand fra lokalområdet, siger han.
Røveriet mod Danske Bank skete 1. april, men gerningsmændene fik ikke kontanter ud af deres trusler.
Både kunder og ansatte forsøgte at overmande den røver, der stod inde i filialen, men han smuttede og stak sammen med en kammerat af i en bil.
Politiet optog straks forfølgelsen, men selv om røverne smed partisansøm ud på vejen, kunne de ikke sætte patruljen ud af spillet.
Til sidst var der fire patruljevognen involveret i jagten, der endte med, at to betjente affyrede i alt tre skud mod de flygtende.
Kort efter skred bilen ud og væltede, og de to blev anholdt.
Nu mener politiet altså at fundet en tredje, der også sigtes for bankrøveriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde