En ung mand på 19 år er blevet overfaldet og stukket med kniv ved Amagertorv på Strøget i København.
Overfaldet er sket lidt efter klokken 15 mandag, oplyser Københavns Politi.
- Vidner har sagt, at han bliver stukket tre gange, siger den centrale efterforskningsleder, Frank Blem-Nielsen.
Betjente afhørte mandag eftermiddag den unge på hospitalet, hvor han behandles.
Den 19-årige mand har fået tre skader på højre ben.
Nogle betjente i civil var i området, og de løb efter en af de formodede deltagere i overfaldet.
Under flugten smed vedkommende en kniv fra sig, og politiet tror, at det er gerningsvåbnet.
Den anholdte er en dreng på 17 år.
Politiet siger, at en anden mand deltog i overfaldet, men han er ikke blevet anholdt.
Vidner har beskrevet ham som mellem 20 og 25 år og har anden etnisk oprindelse end dansk, siger politiet.
Han er cirka 180 centimeter høj og var blandt andet iført en mørk dynejakke.
Hvad der ligger bag overfaldet, forsøger politiet at få klarhed over mandag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker