Ung mand er fængslet for råt knivoverfald i bandemiljøet
Efterforskning i sag om fem knivstik i Hillerød har ført til varetægtsfængsling af 22-årig mand.
Næsten tre uger efter et groft knivoverfald i den vestlige del af Hillerød har politiet muligvis opnået et gennembrud.
Torsdag har en dommer i hvert fald besluttet at varetægtsfængsle en 22-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg.
Overfaldet på det 20-årige offer skete 6. februar.
Han blev stukket fem gange og blev ramt i ben, lysken og armene. Ifølge politiet var manden tæt på at dø på grund af blodtab.
Men onsdag anholdt betjente fra Nordsjællands Politi altså den mistænkte 22-årige mand.
I torsdagens grundlovsforhør har dommeren fundet, at der er begrundet mistanke om, at han stak med kniv - og at der var tale om farlig vold, men ikke om et forsøg på at dræbe.
Det oplyser anklageren i sagen, Bente Schnack.
- Jeg bad om lukkede døre, fordi efterforskningen drejer sig om bandemiljøet, siger hun til Ritzau.
Offerets familie har ifølge Frederiksborg Amts Avis afvist, at han skulle have relationer til bandemiljøet. Samme avis har oplyst, at offeret har arbejdet som dørmand.
Den ledende efterforsker har ifølge avisen tidligere sagt, at politiet var udfordret af, at personer omkring bandemiljøet nødigt vil sige noget.
Alligevel er det altså lykkedes at skabe en tilstrækkelig stærk mistanke mod den 22-årige.
Han nægter sig skyldig og skal være fængslet frem til 10. marts.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde