Ung mand er kommet alvorligt til skade i soloheld i Hvidovre
En beboer i Hvidovre anmeldte fredag aften et biluheld, der umiddelbart er sket uden vidner.
En yngre mand er blevet sendt på hospitalet, efter at han kom alvorligt til skade i et trafikuheld i Hvidovre fredag aften.
Det fortæller vagtchef Bo Nyberg Ris ved Københavns Vestegns Politi lørdag morgen.
Manden var alene i bilen, ligesom der ikke var andre involveret i uheldet. Politiet kan ikke oplyse, hvordan uheldet skete.
- Der er ingen vidner til uheldet. Da det er sket, er der en beboer i området, der anmelder det, siger vagtchefen.
Han fortæller videre, at politiet har haft en bilinspektør på stedet, der skal klarlægge årsagen til uheldet.
Uheldet fandt sted på Avedøre Havnevej tæt på Biblioteksvej.
Billeder fra stedet viser en mindre hvid bil, der er kørt af vejen og ind på det, der ligner sti med træer langs vejkanten.
På billederne kan både politibiler, beredskab og en ambulance ses på stedet for uheldet.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.22, og omkring midnat havde politiet afsluttet sit arbejde på stedet.
De pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde