Ung mand er kommet slemt til skade i knallertulykke
24-årig forulykkede på knallert nær Skjern tirsdag aften. Ifølge B.T. er han i kritisk tilstand.
Det var tilfældige forbipasserende, som sent tirsdag aften fandt en forulykket knallertfører og alarmerede politiet.
Den 24-årige var bevidstløs, da han blev fundet liggende på asfalten på Højbyvej i Borris øst for Skjern.
En lægehelikopter blev tilkaldt, og den ilde tilredte mand blev fløjet til Aarhus Universitetshospital til behandling.
Det oplyser Knud Lauridsen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Ringkøbing.
- Lægehelikopteren flyver ham til hospitalet i Skejby direkte, fordi han har nogle hovedtraumer, fortæller politikommissæren.
Manden, der er fra lokalområdet, er onsdag i kritisk tilstand. Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken, oplyser politiet.
Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 23.42 tirsdag.
Kort forinden skulle den 24-årige være kørt ad Højbyvej i sydvestlig retning, da han væltede på den lille knallert. Ifølge politikommissæren tyder alt på, at det var en soloulykke.
Det er onsdag formiddag ikke endeligt fastslået, hvad der var årsag til styrtet, men politiet mistænker på baggrund af vidneafhøringer og undersøgelser på ulykkesstedet, at alkohol kan have spillet en rolle.
Der bliver derfor taget en blodprøve af manden, som skal være med til at vise, om det er korrekt. Desuden skal manden afhøres, når han er i stand til det.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde