Ung mand fængsles i to uger for voldtægtsforsøg i Aalborg
En 21-årig mand er varetægtsfængslet i 14 dage. Han er sigtet for voldtægtsforsøg af kvinde i Aalborg.
Ved et grundlovsforhør i Aalborg er en 21-årig mand blevet varetægtsfængslet i to uger for voldtægtsforsøg, oplyser Nordjyllands Politi.
Politiet mener, at det var ham, der tidligt søndag morgen tvang sig adgang til en kvindes lejlighed i Aalborg midtby og forsøgte at voldtage hende.
Politiet kan ikke oplyse, hvordan den 21-årige forholder sig til sigtelsen. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.
Anmeldelsen om voldtægtsforsøget kom klokken 05:28 søndag morgen.
En kvinde befandt sig i sin lejlighed i byen, da der ifølge hendes forklaring blev banket hårdt på hendes dør ved 05-tiden.
- Da hun gik ud for at åbne døren, stod der en mand, som hun tidligere havde set, men i øvrigt ikke kendte. Manden pressede sig ind i lejligheden, hvor han forsøgte at forgribe sig på kvinden, lyder politiets beskrivelse af sagen i en pressemeddelelse.
På et tidspunkt så kvinden dog sit snit til at stikke af fra lejligheden. Kvinden løb ned på gaden, hvor hun kom i kontakt med to mænd og en kvinde.
Da manden, som var trængt ind i lejligheden, kort efter dukkede op på gaden, blev han tilbageholdt af de to mænd, indtil politiet nåede frem.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker