Ung mand fængslet efter fund af skydevåben
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET TORSDAG 09.39: En mand blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør og sigtet i en sag, som politiet p.t. ikke ønsker at sige ret meget om.
En 26-årig mand blev kort før klokken 11 i går formiddag, tirsdag, anholdt på en adresse i Nysted og sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven.
Ifølge politiets døgnrapport var manden i besiddelse af et oversavet jagtgevær og to andre skydevåben. Det ene våben blev fundet i en bil lidt udenfor Næstved, og de øvrige ved en ransagning hos den 26-årige, fremgår det torsdag morgen af politiets døgnrapport.
Den 26-årige blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 192a, som handler om overtrædelse af våbenloven og har en strafferamme på mellem et og seks års fængsel.
Her blev han varetægtsfængslet frem til 6. august.
Lidt usædvanligt er det lokalpolitiet i Næstved, der efterforsker sagen, men det skyldes, at sagen som antydet ovenfor har forbindelse til det sydsjællandske område.
Den 26-årige er kendt af politiet i forvejen.
Kim Brønnum fra lokal efterforskning hos politiet i Næstved fortæller til folketidende.dk, at der er tale om en sag, som man har fulgt op på, og det var i den forbindelse, at skydevåbene dukkede op.
Hvilken type skydevåben, der er tale om, og om manden efter politiets opfattelse har forbindelse til rocker- eller bandemiljøet, ønsker politiet ikke at svare på i øjeblikket.
- Vi arbejder stadig på sagen, siger Kim Brønnum.
Det vides ikke, om manden erkender eller nægter sig skyldig i sigetelsen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker