Ung mand fængslet efter taxirøveri
En 26-årig rumænsk mand er fredag ved Retten i Odense blevet fængslet i fire uger, sigtet for røveri mod en taxichauffør ved Odense.
Røveriet skete natten til fredag.
- Rumæneren prajer en taxa ved banegården i Flensborg og siger, at han skal køres til Odense. Han aftaler en pris på 300 euro med den kvindelige chauffør, fortæller vagtchef Kim Munksgaard fra Fyns Politi til Ritzau.
- På Middelfartvej vest for Odense beder han om at blive sat af, og da hun holder stille, trækker han en kniv og siger, at han skal have hendes penge, tilføjer vagtchefen.
Manden stikker af fra hyrevognen og løber væk fra stedet, og den chokerede chauffør melder siden røveriet til Fyns Politi, som udstyres med et godt signalement af gerningsmanden.
Lidt senere på natten lykkedes det en politipatrulje at finde en udenlandsk mand, som kommer gående i en vejkant og svarer meget nøjagtigt til dette signalement.
- Han erkender, at han har været ude og køre med taxaen. Men han nægter at have truet eller begået røveri. Han fortæller, at han skulle op og besøge en kvinde i Odense og til Saint-Tropez bagefter, siger Kim Munksgaard fra Fyns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde