Ung mand fængslet for brutalt knivoverfald på teenagere
En 21-årig mand er i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup tirsdag eftermiddag blevet fængslet i foreløbig to uger.
Manden blev anholdt kort før midnat natten til tirsdag, sigtet for at stå bag et voldsomt knivstikkeri i en lejlighed i Brøndby på den københavnske vestegn tidligere på dagen.
Knivstikkeriet fandt sted mandag eftermiddag i en lejlighed på Brøndby Nordvej. Her blev en 17-årig kvinde og en 18-årig mand stukket adskillige gange i overkroppen med en kniv. De blev begge overført til Rigshospitalets traumecenter og er nu uden for livsfare.
Ud på aftenen lykkedes det politiet at finde frem til den formodede gerningsmand, der uden dramatik blev anholdt i en lejlighed på Frederiksberg i København, og tirsdag besluttede retten altså, at mistanken mod ham er stærk nok til, at han kan varetægtsfængsles.
Det er endnu uvist, hvorfor de to teenagere blev udsat for det brutale overfald.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned