Ung mand fængslet for drabsforsøg på mor
En 18-årig mand er lørdag efter et retsmøde i Glostrup blevet varetægtsfængslet for drabsforsøg på sin egen mor. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
47-årig kvinde blev stukket med kniv i hoved og hals af sin egen søn. Hun var dog ikke i livsfare.
En 18-årig mand var ikke selv til stede, da Retten i Glostrup lørdag besluttede at varetægtsfængsle ham for drabsforsøg.
Manden var indlagt på psykiatrisk afdeling, og det bliver også her, at han skal tilbringe sin tid som varetægtsarrestant.
Den 18-årige er sigtet for drabsforsøg mod sin egen mor, efter at han ifølge sigtelsen fredag eftermiddag stak moren med en kniv. Kvinden blev ramt i hovedet og i ryggen.
Knivstikkeriet foregik i en lejlighed i Delta Park i Vallensbæk, hvor både kvinden og den 18-årige boede.
Det var den sigtedes bror, som stoppede overfaldet, oplyste Københavns Vestegns Politi fredag.
- Han stødte til og fik pacificeret sin bror, fortalt politiets vagtchef Peter Grønbek fredag.
Moren er 47 år gammel, og hun blev efter episoden kørt til behandling på Rigshospitalet. Her konstaterede lægerne, at der ikke var tale om livsfarlige stik. Kvinden blev udskrevet kort før klokken 21 fredag.
Ved lørdagens retsmøde vurderede retten, at den 18-åriges mentale helbred gjorde, at han ikke kunne sættes i almindelig varetægtsarrest. Derfor skal fængslingen foregå i såkaldt surrogat. Det vil sige på en psykiatrisk afdeling.
Det vides ikke, hvordan den 18-årige forholder sig til sigtelsen. Retten har bestemt, at den unge mand foreløbig skal være varetægtsfængslet i fire uger.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker