Ung mand fængslet for voldtægter og afpresning af kvinder
En mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger af en dommer i Retten på Frederiksberg. Manden sigtes for fire voldtægter. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En formodet voldtægtsmand mødte sine kvindelige ofre via de sociale medier, lyder det fra Københavns Politi.
En 18-årig mand er blevet sigtet for at have begået fire voldtægter og for at afpresse flere kvinder.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Ofrene fik han angiveligt kontakt til gennem sociale medier. Ifølge sigtelsen skal voldtægterne og afpresningen være sket i november og december sidste år.
En dommer har onsdag besluttet at varetægtsfængsle manden i fire uger.
Det er sket ved et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.
- Vi anholdt i går en 18-årig mand efter længere tids efterforskning for fire tilfælde af voldtægt og afpresning af kvinder, han havde mødt via sociale medier, skriver politiet.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker