Det koster på straffekontoen at sige, at jøder ikke burde eksistere på denne jord.
Det må en yngre mand med palæstinensisk baggrund sande efter en dom i Aarhus tirsdag, hvor han blev idømt 20 dages fængsel.
Mandens hårde ord mod jøder blev fra et arresthus i Randers citeret i en avisartikel i juli for to år siden og straks efter anmeldt til politiet.
Byretten i Aarhus fandt det tirsdag bevist, at den 22-årige mand fra Aarhus-egnen og med stærk erklæret modstand mod israelsk tilstedeværelse i Israel skal i fængsel, fordi han har hånet eller nedværdiget andre på grund af deres tro eller oprindelse.
Den dømte, der er født og opvokset i Danmark, har mange domme bag sig for røverier og anden kriminalitet.
Da han udtalte sig i sommeren 2009, skete det, efter at han var blevet idømt fem års fængsel som bagmand for ildspåsættelse af institutionen Viben i Brabrand ved Aarhus.
Her blev i alt seks personer dømt, den 22-årige var den ældste og fik den hårdeste dom.
Manden udtalte sig i avisinterviewet som talsmand for en ny organisation, Palæstina Fighters, som kæmper mod israelernes tilstedeværelse i det gamle Palæstina.
Men under tirsdagens retsmøde forklarede han, at "han havde sagt en masse lort for at gøre opmærksom på sig selv".
- Jeg havde ikke noget at tabe, sagde han.
Manden var tiltalt for udtalelser om, at jøderne slet ikke burde eksistere på denne jord.
- Jeg ønsker, at Hitler havde levet og havde gjort det færdigt, så han kunne have dræbt dem bagefter, er han citeret for at have sagt.
Den 22-årige, der mødte op i retten sammen med sin far, udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke af dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker