En ung mand er blevet dømt for at overtræde et såkaldt zoneforbud talrige gange på Nørrebro i København.
14 gange blev han noteret for at opholde sig i Jægersborggade, selv om politiet havde forbudt ham at være der. Gaden er kendt for omfattende hashhandel.
Københavns Byret har tirsdag straffet ham med ubetinget fængsel i tre måneder, oplyser politiet.
En tilsvarende sag mod en anden ung mand om 26 overtrædelser af et forbud kunne byretten tirsdag ikke nå at afgøre. Den er udskudt til sidst i november.
Zoneforbud er indført i forbindelse med regeringens bandepakke.
Første gang en person viser sig i en radius af 500 meter fra den zone, han har fået forbud mod at opholde sig i, koster det syv dages fængsel.
For en måneds tid siden fortalte politiet om problemer med at få en hurtig afgørelse i sager om overtrædelse af forbuddet.
Nogle af de mennesker, som politiet opfatter som hashhandleres vagter, griner ad politiet, fordi der ikke sker noget, lød det.
Hovedstadens betjente har noteret cirka 160 overtrædelser af forbud i det seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde