Ung mand fik 18 måneder for dødsulykke
Bilen kørte angiveligt 170 kilometer i timen, da den forulykkede, fløj ud over en mark og rullede rundt flere gange.
Nu har ulykken kostet en 18-årig mand 18 måneders fængsel og kørekortet i fem år, skriver Sjællandske.
Den 18-årige fra Rysinge på Midtfyn er dømt for uagtsomt manddrab. Det sker, fordi hans jævnaldrende kammerat blev dræbt i ulykken, der skete på motorvejen ved Vemmelev i sidste måned.
Allerede da han blev anholdt og varetægtsfængslet, valgte politiet at sigte ham for uagtsomt manddrab, fordi han var beruset, da ulykken skete.
Senere viste en blodprøve dog, at den 18-årige også havde kokain i blodet. Derfor blev han tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Den unge mands alkoholpromille var på mere end én, da ulykken skete. Graden af kokainpåvirkning spiller i modsætning til alkohol ikke nogen rolle - her opererer retssystemet med påvirkning eller ej.
Dødsulykken skete 1. september, da den 18-årige fynbo sammen med sin kammerat angiveligt var på vej hjem fra en bytur.
Kammeraten på passagersædet blev dræbt på stedet, mens den sigtede chauffør måtte skæres fri. Han slap med et brækket lårben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned