UNG MAND FRA LOLLAND DØMT FOR 93 LOVOVERTRÆDELSER
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Den unge mand blev blandt andet dømt for flere tyverier fra varebiler samt vold og trusler.
En 18-årig mand fra Lolland er for nylig blevet dømt til anbringelse på en lukket institution efter en kæmpe sag ved Retten i Nykøbing, der omfattede hele 99 tiltalepunkter, hvoraf han blev kendt skyldig i de 93.
Ifølge en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi omfattede tiltaleforholdene blandt andet vold og trusler mod institutionspersonale, biltyverier, tyverier fra biler, indbrud, færdselsforseelser - herunder en vanvidskørsel i København - samt en række andre forhold.
Den 18-årige blev anholdt af politiets udlændingekontrolafdeling ved Guldborgsundcentret i Sundby L. 20. maj og blandt andet sigtet for adskillige tyverier fra varebiler samt en række andre strafbare forhold.
I marts, april og maj var der en stor stigning i antallet af tyverier fra varebiler primært på Lolland-Falster, men også på Sydsjælland - og det var i forbindelse med den efterforskning, at politiet kom på sporet af den 18-årige, fremgår det af pressemeddelelsen.
- Vi stod med en akut udfordring med den kraftige stigning af tyverier, som selvfølgelig skabte frustrationer for de håndværkere og offentlige ansatte, som tyverierne var gået ud over.
- Derfor satte vi en målrettet indsats mod tyverierne i gang. Og vores analysearbejde og efterforskning gav ret hurtigt resultater, hvilket betød at vi fik spottet den 18-årige og sat ham i forbindelse med tyverierne, fortæller lederen af udlændingekontrolafdelingens efterforskningsenhed, Carsten Høj Hansen, i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker