Ung mand fra Nordsjælland fængslet for overgreb
Politiet anholdt onsdag en ung mand fra Hillerød-området, der mistænkes for at have forgrebet sig på to børn.
Politiet i Nordsjælland mistænker en 21-årig mand for at have begået overgreb mod sine mindreårige stedsøstre.
Efter at have set nærmere på sagen har en dommer i et grundlovsforhør torsdag besluttet, at manden skal varetægtsfængsles i en uge.
Det oplyser anklager Michael Qvist, Nordsjællands Politi, til Ritzau.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er sparsomt med oplysninger om sagen.
Men ifølge Michael Qvist er manden sigtet for at have begået seksuelle overgreb på sine mindreårige stedsøstre, et 13-årigt tvillingpar.
Sigtelserne går ud på, at han har tvunget den ene stedsøster til anden kønslig omgang end samleje, og forsøgt at tvinge den anden til det samme.
Ifølge anklageren erkender den unge mand det sidste forhold, mens han nægter det første.
Politiet fik kendskab til de formodede forbrydelser onsdag og anholdt straks manden i hans hjem i Hillerød-området.
Overgrebene skal ifølge sigtelserne have fundet sted i Helsinge fra efteråret 2013 og indtil januar sidste år.
Politiet skal nu bruge de kommende dage til at finde yderligere beviser i sagen, hvis varetægtsfængslingen skal forlænges.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde