Ung mand fra Randers sigtes for voldtægt
Efter kontakt på nettet blev en 19-årig kvinde fra Horsens voldtaget i Randers, mener Østjyllands Politi.
En mand fra Randers sigtes af politiet for at have voldtaget en 19-årig kvinde. De mødtes på en date efter kontakt på nettet.
Den anholdte blev fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers. Her bestemte dommeren at opretholde hans anholdelse i tre døgn.
Manden, der er 20 år, blev anholdt lidt efter klokken fem fredag morgen.
Politiet var rykket ud efter en anmeldelse fra den 19-årige.
Først havde kvinden opsøgt en skadestue, og derefter blev hun undersøgt på et hospital i Aarhus.
Derefter blev sagen anmeldt til politiet.
Efter afhøringer besluttede Østjyllands Politi fredag at kræve den 20-årige varetægtsfængslet.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er ikke muligt at få oplyst, hvad den 20-årige har forklaret, eller hvad han siger til sigtelsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker