Ung mand i dyb sorg over ulykke
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Den 22-årige mand, der mandag kørte galt i en en bil, hvor en 44-årig kvinde omkom, er i dyb sorg over ulykken.
Mandag eftermiddag mistede føreren af en Opel Astra herredømmet over bilen på Ovstruplundvej ved Tåderup ved Tingsted, hvor bilen kom for langt ud i rabatten og endte på en mark, hvor bilen ruullede rundt. I forbindelse med ulykken blev en 44-årig kvinde, som var passager, slynget ud af bilen og dræbt på stedet.
Den 22-årige fører af bilen var tirsdag i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for uagtsom manddrab, spirituskørsel og kørsel uden kørekort.
Under grundlovsforhøret græd den sigtede og ville helst ikke svare på spørgsmål.
Den 22-årige blev afhørt mandag aften på politistationen i Nykøbing, og her erkendte han at have ført bilen. Han nægtede sig skyldig i uagtsom manddrab.
Bilen tilhørte den 44-årige dræbte kvinde, som var kæreste med den unge mands far.
Anklageren krævede, at den unge mand skulle varetægtsfængsles i fire uger, og det gik forsvarer og dommer med til. Varetægten sker i surrogat på Oringe ved Vordingborg.
Læs også: Slynget ud af bil og dræbt på stedet
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker