Det kan være livsfarligt at efterligne filmstunt i virkeligheden. En 22-årig mand er indlagt med livsfarlige kvæstelser efter en dumdristig leg med en kammerat på en vej i Greve.
Politiet har søndag sigtet den 22-åriges kammerat for i kådhed og på hensynsløs måde at have udsat den anden for livsfare.
Episoden skete på Jerismosevej i Greve syd for København ved 23.30-tiden.
Den ene unge mand lagde sig op på køleren af kammeratens bil. Derefter gassede kammeraten op, kørte nogle meter og bremsede hårdt op.
Manden på køleren blev slynget af og har fået alvorlige skader - heriblandt kraniebrud.
- Han har blødninger i hjernen og endnu ikke uden for livsfare, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Sigtelsen mod bilisten er blevet rejst under en afhøring hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Det drejer sig om overtrædelse af straffelovens paragraf 252. Den kan give fængsel "for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde" at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Den unge mand risikerer dog kun en kortvarig straf, hvis han senere tiltales og findes skyldig.
For nogle år siden blev en person således idømt 10 dages betinget fængsel for at køre med en person på taget.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker