Ung mand i livsfare efter overfald på stisystem i Randers
En tilfældig hundelufter fandt en svært tilskadekommen mand i Randers. Politiet mistænker to for overfald.
To mænd på 18 år skal onsdag i grundlovsforhør i Retten i Randers for et voldeligt overfald på en 19-årig mand.
Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Den 19-årige blev overfaldet på et stisystem omkring Paderuphus i Randers. Ifølge politiets udmelding var offeret i overhængende livsfare.
Overfaldet skete onsdag eftermiddag i sidste uge omkring klokken 17.00.
Politiet skriver, at offeret blev fundet af en tilfældig mandlig hundelufter. Ham vil politiet gerne tale med.
Østjyllands Politi vil også gerne høre fra andre vidner, som har set noget eller ved noget i sagen.
Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefon 114.
De to 18-årige blev anholdt tirsdag eftermiddag.
En 16-årig pige og en 25-årig kvinde er også anholdt i sagen. De blev i modsætning til mændene løsladt efter endt afhøring.
Anklagemyndigheden vil bede om lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør. Derfor har Østjyllands Politi ikke flere kommentarer til sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde