En ung mand er indlagt på Rigshospitalet, efter at han tidligt lørdag morgen blev kørt ned af en bil på Amager.
- Der var tilsyneladende tale om en bevidst påkørsel, siger den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi.
Den 22-årige blev slynget op over bilen og ramte bilens forrude, så den knustes.
Påkørslen skete ved Løjtegårdsvej og Snoghøj Allé cirka klokken 4.30.
Sammen med en kammerat stod den 22-årige og ventede på en taxi, da en mørk Audi satte kursen direkte mod ham.
- Der har muligvis været et internt opgør mellem dem tidligere. Der var noget, der skulle byttes, siger efterforskningslederen.
Den kvæstede mand er indlagt med en brækket skulder.
Lægerne undersøger også, om han desuden har pådraget sig en hjerneblødning. Han er dog uden for livsfare.
Politiet leder nu efter den mørke Audi med den knuste forrude og vil gerne have oplysninger fra folk, der har set bilen.
Flere personer sad i Audi'en, da påkørslen skete.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned