Ung mand kørte ind i træ i stjålet bil
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Spirituspåvirket, ung mand uden kørekort kørte tidlig lørdag morgen ind i et træ i en stjålet bil.
Bilen var tidligere meldt stjålet ved diskotek First Floor på Brovejen i Nykøbing, og den 18- årige mand fra Haslev uden kørekort havde også fået lidt for meget alkohol at drikke, da han tidlig lørdag morgen endte med at køre en bil ind i et træ på Gaabensevej ved nummer 218 i Stubberup.
Det oplyser vagtchef Ole Hald ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- På grund af uopmærksomhed mister han herredømmet og kører ind i et træ, siger Ole Hald.
Ifølge vagtchefen modtog politiet anmeldelsen om uheldet lørdag morgen klokken 06.13 fra en forbipasserende.
Den unge mand fik nogle knubs, men slap fra uheldet uden større skader, oplyser Ole Hald.
Manden sigtes blandt andet for kørsel i spirituspåvirket tilstand og for at køre bil uden førerret.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde