Ung mand kørte til hospitalet i taxa efter knivstik
En ung mand tog angiveligt selv en taxa til hospitalet, efter han natten til fredag blev stukket ned i København.
- Han er blevet sat af ved Amager Hospital, og han er blevet stukket en enkelt gang med en kniv i den øverste del af kroppen - under den ene arm, siger central efterforskningsleder Jan Høier Mogensen fra Københavns Politi.
Den 19-årige blev hurtigt overført til Rigshospitalet, hvor han bliver behandlet for sine skader. Men han er uden for livsfare, lyder det fra politiet, som kortvarigt har afhørt knivofferet.
- Det skulle være sket nede omkring Holmbladsgade, siger efterforskningslederen.
Politiet afsøger derfor natten til fredag det formodede gerningssted på Amager. Men ordensmagten leder også efter den taxa, som kørte knivofferet til Amager Hospital.
- Vi er interesseret i at tale med taxachaufføren, lyder det fra Jan Høier Mogensen.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 00.10.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde