Ung mand lokkede bejlere i baghold med falsk datingprofil
Flere mænd blev overfaldet og røvet, da de mødte op til det, de troede, var en date med en ung kvinde.
De troede, de skulle mødes med en ung kvinde. Men i stedet blev de overfaldet med slag og spark af to maskerede mænd og udsat for røveri.
En række mænd blev lokket i baghold i en sag, som onsdag ved Retten i Aarhus udløste to år og ni måneders fængsel til en 20-årig mand.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev dømt for flere voldelige røverier begået mod mænd, der blev snydt af en falsk datingprofil på hjemmesiden sugardaters.dk.
Den 20-årige udgav sig for at være en ung kvinde og aftalte med ofrene, at de skulle mødes på forskellige p-pladser i Lystrup, Hinnerup og Hadsten.
Den falske kvinde bad mændene om at medbringe kontanter, hvilket kan siges at være usædvanligt for en date.
Men på sugardaters.dk er det almindeligt, at især kvinder tager på date med mænd mod en form for betaling.
Ud over slag og spar blev ofrene truet med kniv og frarøvet de medbragte kontanter. Den 20-årige begik ifølge politiet overfaldene sammen med en gerningsmand, som politiet endnu ikke har fundet frem til.
Østjyllands Politi kædede hurtigt sagerne sammen, og blandt andet via digitale spor lykkedes det efterforskerne at finde den 20-årige.
Anklager Steffen Andersen fra Østjyllands Politi fortæller, at han er tilfreds med fængselsstraffen, som retten valgte at idømme manden.
- Der er tale om meget grove, velplanlagte røverier, som har været en meget voldsom oplevelse for de forurettede, siger Steffen Andersen.
Den 20-årige blev anholdt og varetægtsfængslet i marts.
Under retssagen i Aarhus nægtede han sig skyldig, og han bad om tid til at overveje, hvorvidt dommen skal ankes.
Det har han så 14 dage til at beslutte sig for.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker