Ung mand mister livet under køreprøve
Under en køreprøve har en ung mand mistet livet i Vestjylland onsdag.
Den unge mand var ved at tage kørekort til motorcykel, da han på en motorcykel forulykkede ved Borris nær Skjern, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
- Vi undersøger sagen, fordi der var en køreprøvesagkyndig med, siger efterforskningschef Niels Rasted fra politiklagemyndigheden.
Ulykken er sket lidt før klokken 13.
- Den unge kom ind i et sving og påkørte her en modkørende traktor, siger Niels Rasted.
Han kan onsdag ikke give mere detaljerede oplysninger om omstændighederne.
Bilinspektøren er tilkaldt for at undersøge forløbet, og desuden afhøres vidner i sagen.
Den dræbte er en 20-årig mand fra Videbæk, oplyser lokalpolitiet ifølge P4 Midt & Vest.
Føreren af traktoren, en 18-årig mand, kom ikke til skade, men fik et chok.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker