Klokken 2.45 natten til lørdag blev en mand midt i tyverne stukket med en kniv i Jorcks Passage tæt på Strøget i København.
Den unge mand fik kun overfladiske skræmmer i maven i forbindelse med overfaldet. Han er blevet syet med et par sting og er udskrevet fra hospitalet.
Tilsyneladende skete overfaldet helt uden nogen form for forudgående provokation.
- Umiddelbart ser det ud som et helt uprovokeret overfald, siger Søren Wiborg, central vagtleder ved Københavns Politi.
Den formodede gerningsmand er stadig på fri fod. Han er midt i tyverne og cirka 175 centimeter høj. Manden har kort hår i siden og en slags fugleredehår på toppen. Han bar en hvid undertrøje og blå cowboybukser.
Den mistænkte var desuden i selskab med to venner, som havde lignende udseender. Han blev sidst set gående på Strøget mod Rådhuspladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker