En 22-årig mand fra indvandrermiljøet på Nørrebro i København overlever skud i ryggen og brystet.
Han gennemgik tirsdag morgen en vellykket operation på Rigshospitalet, oplyser politiets centrale efterforskningsleder.
Den unge mand blev ved 21-tiden mandag aften ramt af skud fra en bil, som kørte forbi netcafeen Surf & Play på Rantzausgade på Nørrebro. Offeret blev ramt, så lungen klappede sammen.
Gerningsmændene - formentlig tre - beskrives som kraftigt trænede, kronragede danskere. De flygtede i en ældre, mørk VW Jetta ad Åboulevarden.
Politiet mener, at offeret for det såkaldte drive-by overfald blev ramt tilfældigt. Der blev skudt fem-otte gange ifølge vidner, og politiet kan konstatere, at der er skudt med et 9 mm-våben.
Der er tidligere blevet skudt mod netcafeen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker