Et skænderi mellem en gruppe unge på Blokhus Allé i Brøndby Strand endte mandag aften med, at en af de unge trak en ni mm pistol og affyrede to-tre skud.
Efter skyderiet kørte tre-fire biler fra stedet, og alle de unge var forsvundet, da politiet nåede frem.
- Men vi fandt offeret på sygehuset. Der er tale om en 21-årig mand, der var blevet ramt i læggen og i ballen, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.
Motivet til skyderiet er ikke klarlagt. Ifølge politiet havde det ikke noget med bandekonflikten at gøre, men blev udløst af nogle private uoverensstemmelser.
Senere på aftenen anholdt politiet i Ishøj en mand, som man mener var til stede, da skuddene faldt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde