Ung mand stukket i balle-regionen under optrin på Amager
Manden er uden for livsfare, efter at han blev stukket med kniv under et skænderi på Amagerbrogade.
Et skænderi mellem en gruppe unge mænd på Amager i København endte søndag aften med, at en person blev stukket med kniv i balle-regionen.
Hvorfor de unge folk, der menes at være i 20'erne, kom op at toppes, vides ikke, men episoden skulle ikke være banderelateret, siger politiet.
- Der har været et mindre optrin, hvor der har været et knivstik ude på Amagerbrogade. Der er en, der får et stik omkring ballen. Ingen er i livsfare, understreger Jakob Søndergaard, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi.
Den forurettede er blevet fragtet til Rigshospitalet, hvor han er blevet syet sammen.
Politiet har ikke anholdt nogen i sagen.
- Vi er ved at samle alle stumperne og prøver så at støbe noget sammen og finde ud af, hvad der er sket, siger Jakob Søndergaard.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker