Ung mand stukket i halsen med flaske

En ung mand blev ved midnat natten til lørdag stukket i halsen på en bodega i Rødovre nær København. Manden blev med eskorte overført til behandling på Rigshospitalet. Selv om overfaldet så blodigt ud, er hans tilstand ikke livstruende, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Gerningsmanden er anholdt, og politiet er ved at udrede hændelsesforløbet på grundlag af hans og vidners udsagn.

Overfaldet skete, da unge mennesker blev angrebet af en større gruppe på Valhøj Bodega i Rødovre. Pludselig stod den sårede alene tilbage, fortæller den vagthavende hos politiet.

Overfaldet er tilsyneladende en udløber af den såkaldte J-dag, hvor Tuborgs Julebryg kommer på gaden. Politiet melder om ekstra meget aktivitet - og ikke kun i Københavns-området.

/ritzau/

En ung mand blev i hast kørt til Rigshospitalet, efter at han blev stukket i halsen med en flaske på en bodega i Rødovre nær København. Han er ikke i livsfare.

Offentliggjort Sidst opdateret