Ung mand stukket i maven på parkeringsplads i Hillerød
Politi står med flere ubesvarede spørgsmål, efter at en mand blev stukket i maven, og gerningsmanden stak af.
Politiet undersøger med hunde en parkeringsplads i Hillerød, efter at en 19-årig mand er blevet stukket i maven lidt efter midnat natten til lørdag.
Det oplyser vagtchef Christian Kobbernagel ved Nordsjællands Politi.
Den 19-årige mand er blevet kørt på hospitalet og er uden for livsfare.
Gerningsmanden stak af fra stedet efter knivstikket og er i øjeblikket ukendt for politiet. Vagtchefen fortæller dog, at man leder efter en ung mand.
Politiet er i gang med at undersøge gerningsstedet, som ligger på adressen Bag Haver. Der ikke er foretaget afhøringer i sagen endnu.
Det betyder også, at der er flere uvisse faktorer i sagen, som politiet betegner som et drabsforsøg.
- Hvordan det er sket, og hvorfor det er sket, hvem og hvor mange, og alle de her hv-spørgsmål, man stiller sig selv, står i det uvisse, siger Christian Kobbernagel.
Den forurettede mand var ved bevidsthed, da politiet ankom til stedet. Det vides ikke, om det var manden selv, der anmeldte episoden.
Politiet har ikke fundet det formodede gerningsvåben, men søger efter det på parkeringspladsen, der er afspærret natten til lørdag.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie