Ung mand stukket ned på legeplads i Aarhus
En 19-årig mand blev søndag aften stukket med en kniv på en legeplads på Bispehavevej i Aarhus V.
Det var en beboer i området, der alarmerede politiet klokken 21.22, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Stig Heidemann.
- Beboeren kigger ud fra en lejlighed og ser en forsamling. For anmelderen ser det ud som om, der er et slagsmål i gang. Hun synes, hun kan se en tilskadekommen på jorden, og så står der en helt masse mennesker rundt omkring.
- Det viser sig så, da vi kommer der ud ganske kort tid efter, at den tilskadekomne er blevet stukket to gange formentlig med en kniv, siger Stig Heidemann.
Den unge mand har ikke fået livstruende skader, men er bragt til hospitalet med stik i højre armhule og højre side af brystet. Han har også et kødsår i det ene lår.
- Vi har ikke kunnet snakke med ham endnu. Vi håber på at få lov til at høre, hvad hans opfattelse af situationen er, når lægerne er færdige med ham, siger vagtchefen.
Politiet mener, at der var omkring 20-30 personer til stede søndag aften på legepladsen - herunder både yngre og ældre mennesker. Ingen mistænkte er blevet anholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned