Sygehuset i Kristianssand i det sydlige Norge behandler torsdag morgen to danske mænd i tyverne, som onsdag sammen med fire kammerater forulykkede med en båd ud for Mandal.
Den ene af mændene svømmede i det kun 15-17 grader varme vand mod land for at slå alarm, mens den anden blev tilbage på et skær.
- Han svømmede i flere timer, før han nåede land og kunne slå alarm. Han er uden for livsfare, men selvfølgelig noget forkommen, siger en talsmand fra Hovedredningssentralen Sør-Norge i Stavanger til Ritzau.
Manden nåede land klokken 23 onsdag aften. På det tidspunkt var der gået ti timer, siden han og hans fem kammerater kæntrede.
Mens han besluttede at svømme efter hjælp, blev hans kammerat på et skær nær ulykkesstedet. Ved at råbe om hjælp lykkedes det ham omkring midnat at blive hørt af redningsmandskabet. Han blev straks bragt til sygehuset, hvor lægerne kunne fastslå, at hans tilstand er stabil.
De fire øvrige mænd savnes fortsat.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker