Ung mand til fods på Køge Bugt Motorvejen påkørt
Køge Bugt Motorvejen var tidligt søndag morgen spærret i sydgående retning ved afkørsel 27 er efter uheld.
En 20-årig mand er blevet påkørt af en bil på Køge Bugt Motorvejen tidligt søndag morgen.
Det oplyser vagtchef Henrik Jørgensen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Tilsyneladende har han befundet sig på motorvejen til fods og bliver ramt af en bil.
- Han bliver i øjeblikket behandlet på stedet og vil blive kørt på Rigshospitalet, siger vagtchefen omkring klokken 04.30.
Politiet afspærrede efter uheldet motorvejen ved afkørsel 27 i den sydgående retning i 1. og 2. vognbane, mens 3. og 4. vognbane stadig var åbne.
Lidt efter klokken 06.00 oplyser politiet på Twitter, at alle vognbaner er åbne igen.
En bilinspektør er blevet tilkaldt for at klarlægge omstændighederne bag uheldet.
Det vides ikke, hvorfor den 20-årige befandt sig på motorvejen.
De pårørende til den unge mand er blevet underrettet.
Føreren af bilen, der ramte manden, er sluppet uden skader, og politiet skal have afhørt vedkommende.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker