Med en historisk dom i Østre Landsret i Odense kan en 18-årig dansk-irakisk mand nu se frem til at skulle udvises af landet for en dom for vold, skriver fyens.dk.
I byretten i Odense blev han i april dømt for gadevold, men slap for udvisning med dommerstemmerne to mod en. Men i landsretten var der torsdag ingen tvivl, da alle seks dommere valget at udvise med et efterfølgende indrejseforbud de næste seks år.
Den 18-åriges forsvarer, advokat Hanne Sehested er chokeret over afgørelsen og talte allerede efter dommen om at søge Procesbevillingsnævnet om lov til at få sagen indbragt for Højesteret.
Den 18-årige havde i forvejen en betinget udvisning hængende over hovedet fra en dom for gaderøveri, han deltog i som 15-årig i 2007, skriver fyens.dk.
- Den sidste dom var en tæt-på afgørelse, og man kan ikke få flere afgørelser, der løfter pegefingeren, og derfor er vi enige om udvisning, lød det fra retsformand og landsretsdommer Gunst Andersen, da han afsagde dommen.
Sidste sommer blev reglerne om udvisning strammet, så domme efter den milde voldsparagraf nu også kan resultere i en udvisning.
Dommen fra landsretten i Odense er så unik, at blandt andre Rigsadvokaten ifølge fyens.dk har bedt om at få den til gennemsyn, når den foreligger på skrift.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde