Ung mor anklaget for langvarig vold mod datter
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Datteren ville ikke se sin mor i retten.
Retten i Nykøbing måtte sende moren til en 17-årig pige ud af retslokalet, før datteren ville udtale sig om den vold, hendes 33-årige mor er tiltalt for.
Mens moren sad i et lokale i nærheden og fulgte med via et kamera i retssalen, fortalte datteren lavmælt om, hvordan hun siden syvårsalderen har været udsat for vold.
Det handler ifølge datteren om lussinger, slag i bagdelen, niv i arme og ben, slag med en bøjle, grydeske og kagerulle - og to tilfælde, hvor moren skulle have revet datteren hårdt i håret.
Moren er tiltalt efter straffelovens § 245 om mishandling med den skærpende omstændighed, at hun har udnyttet sit barns værgeløse stilling, hvilket kan føre til flere års fængsel, hvis hun dømmes.
Volden har ifølge anklageren stået på fra 2007 til december 2016.
Moren kan ikke genkende datterens forklaring og afviser alle anklagepunkter. Hun mener, at datteren, som løb hjemmefra i december, er blevet manipuleret af sin daværende kæreste og hans mor til at opdigte volden.
Retten genoptager sagen 8. juni.
Læs meget mere om sagen i Folketidendes papiravis onsdag.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned