Ung rocker er fængslet for knivoverfald på Nørrebro
Politiets beviser mod en 19-årig rocker er stærke nok til at sende ham i fængsel, har en dommer i København lørdag slået fast.
Manden er sigtet for at have deltaget i et brutalt knivstikkeri på Café Runddelen på Nørrebro i København.
Angiveligt mener politiet, at hans rolle bestod i at holde døren til det værtshustoilet, hvor en 32-årig mand blev stukket hele 27 gange af andre gerningsmænd.
I første omgang var politiets materiale mod den 19-årige ikke nok til en varetægtsfængsling.
Derfor besluttede en dommer i onsdags at opretholde anholdelsen i tre døgn.
I mellemtiden har betjente åbenbart forstærket mistanken mod den unge mand, der er med i AK 81, en slags lærlingeafdeling under Hells Angels.
I hvert fald er retsmødet lørdag i Dommervagten endt med, at den 19-årige er blevet varetægtsfængslet frem til 15. april.
Politiet leder fortsat efter en 46-årig mand, der skulle have været impliceret i det grove overfald, som skete 17. marts.
Østre Landsret har besluttet, at han skal være varetægtsfængslet, men foreløbig er han på fri fod.
I Københavns Politi er man træt af at lege gemmeleg med den 46-årige.
- Vi opfordrer ham til at melde sig selv, lyder det fra politikommissær Steffen Th. Steffensen.
I øvrigt er yderligere to mænd i forvejen fængslet i sagen.
En overgang var offeret i livsfare efter at være blevet tildelt de mange knivstik.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker